Johan Heinrich Christian Meyer
Bagermester Meyer
Uddrag af artikel i SVENDBORGPOSTEN Onsdag d. 17.6.1974 i anledning af Heinrich Meyers 80 års fødselsdag af Poul Lockhart
"Det hele begyndte en mørk nat i 1848
I 1848 skete der sære ting i det sydjyske område, hvor såvel danske som tyske krigere brugte al deres tillærte visdom for at slå hinanden ganske døde – det var som alle andre krige en tragisk og ret så tåbelig affære, men den var også den direkte årsag til, at Heinrich Meyer, Grønnegade 15 Troense, lader sig fylde 80 år søndag d. 21 juli. 1974
………
Sådan helt forfra..
Det herrens år 1848.
Det er mørk nat, og danskere og tyskere skyder bravt ud i mørket i det bedste håb om at ramme en af deres egne officerer. Til fælles glæde lykkedes det i flere tilfælde, men på denne mørke vinternat var en prøjsisk konstabel blevet træt af at tage fejl af sine egne officerer og de danske soldater, som han egentlig ikke følte nogen særlig lyst til at skyde på, og da han til sin store ærgrelse havde pløkket tre velmente skud forbi sine overordnede, og oven i handlen var kommet til at såre en dansk soldat, så opgav han det hele, smed forladeren i mudderet, og krøb over til den danske frontlinie.
Den så lidt sjusket ud, men frem nåede han da, og de danske stridskræfter modtog ham med nogen mistro. Han kunne jo være en spion – det viste sig nu, at han bare var bager. Og det var lige hvad den danske armé havde brug for.
- Meyer sagde en dansk officer af ædelt blod og uden synderlig forstand på krigskunst – det var dog gået op for ham, at den fremmede hed Meyer - - De kan sagde den svagt begavede officer, naturligvis ikke bruges ved fronten, år De de sådan bummer forbi officerene den ene gang efter den anden, men da Deres papirer viser, at De er bager, så kan vi bruger Deres evner hist oppe i Kolding, for alle vore egne bagere er ved en fejltagelse blevet indkaldt til militærtjeneste, og derfor mangler vi sandt at sige rugbrød til vore kæmpende – De er ved at være trætte af stuvet kålrabi og sønderjyske piger, der kun skriver brev en gang om måneden.
Og således kom slægten Meyer altså til Danmark. Den unge prøjser, der nu var blevet bager i Kolding kunne begribeligvis ikke vende tilbage til fædrelandet efter bataljen i 1848, og det var da også meget mere fornuftigt at gifte sig med en dansk pige uden krigeriske hensigter.
Historien beretter ikke noget helt konkret om, hvor bager Meyer og hans unge brud blev trætte af Kolding, og det vides heller ikke med sikkerhed, hvorfor ægteparret pakkede dejtrugene sammen og flyttede til Svendborg – men det gjorde de altså, og det findes der adskillige synlige beviser for. ………
Meyer kom til Svendborg, hvor han bagte en masse brød og fik en søn, der kom til at hedde Peter."
…………
Bagermesterens hustru Maren Juliane Marie
Johan Heinrich Christian Meyer blev gift med Maren Juliane Marie Redsøe i Kolding d. 23 februar 1849. Maren er født gartnerhuset på Hindsgaul d. 28. februar 1824, hvor faderen var kusk og moderen pige i gartnerhuset. Opvokset på Fænø (Middelfart) sammen med sin far og hans kone nr. 2. Marens mor og far blev skildt ca.1825
Ægteparret Meyer rejste til Svendborg omkring 1854 og bosatte sig der (Royal senere Casanova) og havde et lille udskænkningssted. Flyttede senere til Brogade.
En dramatisk Historie
På Svendborg museum er fundet dette lille notat fra Svendborg avis 1864 (S.A. nr. 93, 1864)
”Meyer flytter til Brogade 1. Novbr 1856 og fortsætter der bageriet
Bager Meyer købte af den forrige havnefogeds enke en kulle, mellem hvis sten der fandtes en bombe, rimeligvis fra forrige krig, da havnefogeden (Jacobsen) gjorde tjeneste som overkanoner om bord på ”Hekta” Bomben skulde af Meyer bruges til dørtvinge, den skulde da forsynes med en kæde, som kobbersmed Lindegaards lærling skulle sætte i. Ved opvarmning sprang bomben, da han vilde fylde den med bly, og knuste det ene ben og den ene arm paa lærlingen. En anden lærlign og 2 børn i værkstedet kom ikke noget til."
Brogade i Svendborg. Bag drengen ses bager Meyer og bag ham hænger kringlen ved hans butik.