Birgit Hedstrøm

Peter Meyer

Peter Meyer ca. 1895

Min Oldefar Peter Meyer hitter så afgjort på listen over nogle af mine mest farverige aner. 

Meget kunne der sikkert siges om ham, men kedelig det var han ikke !    

Fyns Tidende 2. september 1933

Dødsfald

Litograf Peter Meyer, Svendborg 

I en Alder af knap 82 Aar er litograf Peter Meyer, Svendborg i Gaar Morges afgaaet ved Døden paa Alderdomshjemmet i Svendborg, hvor han de senere Aar har haft Ophold. Peter Meyer var, selv om hans kendte Skikkelse dagligt færdes i Byen, noget af en Fortidslevning. Med ham er i egentligste Forstand et Stykke Svendborg-Historie gaaet bort. 

Han var en robust og impulsiv Natur, hvis stærke Røst baade i Tale og Skrift ofte har skuret Borgerskabets Ører. Der har alle dage staaet Gny om Peter Meyers Navn.

Snart var det hans fantastiske Rejser – Rejser til Alverdens Lande, hvor han bl.a. i Slutningen af sidste Aarhundrede indlagde sig berømmelse ved personligt at skaffe sig Adgang til at hilse på Amerikas Præsident og paa den russiske Zar. Snart var det herhjemme, naar han i det lille Blad ”Kommunen”, han udgav fra 1902-03, ikke alene på det alvorligste revsede enkelte Dele af Borgerskabet, men ogsaa fremsatte flere virkelig geniale storstilede Planer. Disse Planer, som paa det Tidspunkt nærmest blev betragtet som værende født i en syg Hjerne, er i alt væsentligt senere blevet virkeliggjort – ikke, fordi Peter Meyer havde foreslaaet dette eller hint, men fordi hele Samfundsudviklingen har krævet det. Det var blot Peter Meyers fejl, at han med sit Syn paa Tingene var en menneskealder forud for sin Tid.

I ”Kommunen”, der er et af de mest interessante kommunale Tidskrifter, der overhovedet findes, er det nu, som Udviklingen har formet sig, ikke vanskeligt at følge Peter Meyer i hans Tankeflugt og Iderigdom; men for 30 år siden var det knapt saa let, og de mange Skærmysler, Peter Meyer havde med Byens førende Borgere, første- trods deres i øvrigt fredelige Forløb – alligevel med sig, at Meyer blev betragtet som noget af en Fantast og som en Mand, hvis Genialitet sikkert var gaaet over Gevind.

I nogen grad var han selv Skyld i dette Omdømme. Han opførte sig til Tider mærkeligt. Efter en af hans store Rejser vendte han hjem, iført en højst besynderlig Klædedragt, der overalt vakte den største Opmærksomhed, fordi Folk baade i Svendborg og andre Steder troede, at det var en mand, der ar undveget fra en eller anden Galeanstalt, de havde for sig! Alt dette var dog ikke Galskab, men kun et udslag af Peter Meyers umaadelige despekt for Mennesker, Klædedragt og for gængse Manerer. Han ønskede altid at være sig selv uden Hensyn til hvad Folk tænkte og mente om ham, og dette førte meget hurtigt til den nærliggende Misforstaaelse, at han var noget for sig selv og noget til en Side.

Tiden og Udviklingen har bragt megen Forsoning. Naar Peter Meyer nu, hvad han elskede, i samtale med Venner fordybede sig i Rigdommen af Minder og Oplevelser, var det altid med et forklaret Smil og et undskyldende Skldertræk mod den Samtid, der ikke forstod ham. Men tænk, hvilke Muligheder en Mand som Peter Meyer havde haft, hvis det havde været i vor Tid, en Mand med et saa lyst Hoved havde givet sig i Lag med Tidens Opgaver! – Eller vilde han ogsaa være blevet leet ud.

Peter Meyer var født i *Svendborg, hvor Faderen, der var af tysk Afstamning, var Bager. Der var mange Børn i Hjemmet, og det var en haard Skole, han maatte gennemgaa baade i Barne- og Læreaarene. Han blev uddannet som Litograf, og efter Læreaarene drev Trangen til at se og lære noget ham straks ud på sine Rejser. Han var i nogle aar i Tyskland og Frankrig for at uddanne sig, og i begyndelsen af 70’erne vendte han atter hjem og etablerede sig i Svendborg, først i Fruestræde og senere i "Petersborg”, det nuværende Hotel ”Hafnia”. Peter Meyers Stentrykkerier i Svendborg blev landskendte, og givet var det ogsaa, at Meyer var en Dygtighed i sit Fag. For snart en Snes Aar siden fratraadte han Ledelsen af Virksomheden og overlod denne til sine Sønner. Senere blev det Aktieselskab; men ogsaa her meldte Tidernes Vanskeligheder sig, og den gamle og ansete Virksomhed blev allerede for en Aarække siden opløst.

Peter Meyer, der tords den høje Alder ellers har haft et godt Helbred, blev for 8 dage siden ramt af et lettere Tilfælde af Apopleksi, og selv om han ogsaa i de allersidste Dage gjorde alt for at trodse Sygdommen og være den ”gamle” Peter Meyer, saa ebbede dog Kræfterne ud efterhaanden, indtil Døden i Gaar Morges afsluttede dette begivenhedsrige Menneskeliv.

L-p 

* Peter Meyer er født i Kolding, hvor hans far startede sit bageri. Familien flyttede senere til Svendborg i midten af 1800 tallet. B.H.

Artikel i Kommunen 1903

Artikel i Kommunen 1903

1902

Skrivelse fra Peter Meyer til Det Kongelige bibliotek.

Peter Meyer i en af hans omtalte klædedragter. Forside til en sang.

Ellis island

Peter Meyer har faktisk været på Ellis island. Jeg fandt dette billede. Det er foto af immigranter til Ellis Island.Dragten er jo genkendelig, men om han kom i fængsel, melder historien ikke noget om. Peter Meyer kom jo i hvert fald hjem igen til Svendborg.🙂Han er noteret som passager på skibet "Mauretania" og datoen skulle være 30. april 1909.

Under billedet står denne tekst.

PETER MEYER, 57, FROM DENMARK, 1909

PHOTOGRAPH BY AUGUSTUS F. SHERMAN

Billedet ligger også på Flikr.com med følgende noter:

[Danish man.]

Digital ID: 418053. Sherman, Augustus F. (Augustus Francis) -- Photographer. [1909]

Notes: Identified as 'Peter Meyer -- [age] 57, Denmark. [SS] 'Mauretania' Apr. 30 -- '09' from Svendberg, in Peter Mesenholler 'Augustus F. Sherman: Ellis Island Portraits 1905-1920' (c1905) p.38-39.

Source: William Williams papers / Photographs of immigrants (more info)

Repository: The New York Public Library. Manuscripts and Archives Division

På dette site kan man kommenterer billederne og af en af kommentarerne som er fra omkring 2007 skrevet af en der kalder sig "The other Pete" står følgende:

"According to the original ship's manifest on EllisIsland.org, he was on his way to visit his Aunt Mathilda Sloan in Salt Lake City. There's also a note about something being crooked due to infantile paralysis, but I can't read what it says."

Peter Meyers mor havde en halvsøster, som boede hos hende og hendes mand ved folketællingen 1850 i Kolding. Hun imigrerede til salt Lake City og blev mormon. Fra Birgitte Fristrup, hvis mand jeg deler aner med gennem Peter Meyers mor, har jeg fået følgende note om Mathilda:

Esaimina Mathildine Juline Gross bruger som voksen navnet Mathilde. I 1862 som 27 årig immigrerer hun til Salt Lake City med mormonerne på skibet Humbolt fra Hamburg 9.4.1862. Skibet ankommer 20.5.1862 til New York. 8 år senere findes hun bosat i Provo City, Utah, hvor hun har giftet sig med en svensker grovsmed Charles Nelson, født 1837 i Sverige. Med ham får hun mindst 4 børn. De blev ret velhavende.