Birgit Hedstrøm

Slægten Hedstrøm

Der kom en skomager fra Sverige

Fra Höör i Sverige kom i 1874 en ung skomager ved navn Olof Svensson Hedstrøm. Han blev gift med Trine Pedersen fra Skibinge, Præstø i 1876 og fik 5 børn. De bosatte sig Nørrefarimagsgade 17 kælderen, København, hvorfra Olof havde sin skomagerbutik. 

Olof Oskar Hedstrøm født i 1885 er næstyngste barn i skomagerfamilien. Han blev maler og i 1911 gift med Camilla Fernande Schmalfeldt født i København i 1877, men opvokset midt i Odense by som næstældste barn ud af 6. Camillas far var Bundtmager Carl Heinrich Ferdinand Schmalfeldt født i Tyskland i 1851.

Camilla og Oskar bosatte sig i Enghave og fik Børnene Thorkild Oskar Olof i 1912 og Richard Marius Ferdinand Hedstrøm i 1913.

Richard Hedstrøm blev typograf og giftede sig i 1943 med Gudrun Jørgine Nielsen født i Torkildstrup på Falster i 1921. Gudrun er født som første barn af Laura Sofia Magdalene Nielsen og Smed Hans Nielsen. Hendes aner har jeg indtil videre kunne føre tilbage til omkring 1800. Alle jeg fundet stammer fra Falster og Lolland. 

Gudrun og Richard bosatte sig i Valby og fik sammen børnene Lise, Bent, Poul og Hans Hedstrøm.  Kik på lidt billeder længere nede på denne side og følg deres aner på anedatabasen her:

http://www.bhedstroem.dk/M0000118.HTM  

God fornøjelse

Birgit

Gudrun Nielsen og Richard Hedstrøm omkring 1943

Olof Oskar og Camilla Fernande på deres guldbryllupsdag 9.4.1961

Familien Hedstrøm samlet i anledning af Oskars 80 Års fødselsdag 1965

Laura Nielsen, Falster ca. 1912. Billedet er oprindeligt i sort/hvid, men senere farvelagt.